Bosch varmepumpe - luft til vand & jordvarme
Bosch varmepumpe – luft til vand & jordvarme
En varmepumpe skal ”have noget at arbejde med”. Som grundregel, skal størstedelen af radiatorerne /gulvvarmen være åbne (kalde på varme). Gør de ikke det, har varmepumpen ikke nok vand at arbejde med. Det betyder derfor, at hvis man vil have varme i gulvet på badeværelset udenfor ”fyringssæsonen”, så skal der også være varme på i andre dele af huset. En Bosch varmepumpe er en intelligent maskine, der lukker for varmen, hvis behovet for varme ikke er stort nok. Det gør den for at spare på energien og skåne maskinen for unødig slitage.e.
Har du ingen varme?
Vandtryk
Tjek at der er vand på systemet. Der er placeret et manometer på varmeinstallationen (på luft/vand sidder den for det meste på toppen af maskinen, bagerst til venstre). Der skal som udgangspunkt være 1-1,5 bar. Mangles der vand findes vandpåfyldningen. Her skal der som udgangspunkt åbnes for to haner. Vi påsætter normalt et ”vandpåfyldningsmærkat” på den slange/rør, hvor man i begge ender kan åbne en hane.
Radiator
Skru op (åben) for flere radiatorer og vent i 24 timer.
Hvis ikke det har hjulpet indenfor 24 timer, skal du gøre følgende:
Skru ”rumtemperatur” på varmepumpens forside 1°C op, og vent igen 24 timer. Dette kan gentages, hvis 1°C ikke var nok. Husk at skrue ”rumtemperaturen” på varmepumpen ned igen, når det bliver varmere udenfor. Rumtemperaturen skal stå så lavt som muligt, uden at man fryser. Det sikrer lavest muligt energiforbrug og mindsker slitage.
HUSK: ”Rumtemperaturen” på varmepumpen er IKKE den temperatur der bliver i de enkelte rum. Det er en justeringstemperatur varmepumper navigerer efter, for at opnå god komfort og lavt forbrug.
Danfoss radiatortermostat: Indstillinger på radiatorventil.
Gulvvarme
Skru op for rumføleren i flere rum, og vent i 24 timer. Kontroller evt. at lamperne på gulvvarmestyringen lyser på de kredse der er skruet op for.
Nogle styringer begynder at lyse rødt eller grønt når en gulvvarmekreds kalder på varme. Andre skifter farve fra grøn til rød.
Hvis ikke det har hjulpet indenfor 24 timer, skal du gøre følgende:
Skru ”rumtemperatur” på varmepumpens forside 1°C op, og vent igen 24 timer. Dette kan gentages, hvis 1°C ikke var nok. Husk at skrue rumtemperaturen på varmepumpen ned igen når det bliver varmere udenfor. Rumtemperaturen skal stå så lavt som muligt, uden at man fryser. Det sikrer lavere energiforbrug og mindsker slitage.
HUSK: ”Rumtemperaturen” på varmepumpen er IKKE den temperatur der bliver i de enkelte rum. Det er en justeringstemperatur varmepumpen navigerer efter, for at opnå god komfort og lavt forbrug.
