Velkommen til Emil Ravnborg Hyldgaard – en ny styrke på holdet hos Dam & Hovgaard A/S

Vi har gennem en åben og konstruktiv dialog med Emil Ravnborg Hyldgaard i den seneste tid fundet frem til en aftale om, at Dam & Hovgaard A/S overtager hans varelager og servicebil. Samtidig er vi utrolig glade for, at Emil har valgt at fortsætte hos os – med det arbejde, han brænder mest for: VVS-faget i praksis.

Emil kommer med mange års erfaring inden for VVS, og hans kompetencer spænder bredt. Han har dyb erfaring med fejlfinding, VVS, lækagesporing og optimering af fjernvarmeinstallationer, men han mestrer også et væld af andre opgaver inden for faget. Hans faglige viden og praktiske erfaring er en stor gevinst for vores team og vores kunder.

Som en del af overgangen har Emil valgt at lukke Hyldgaard’s Varmeteknik & Ejendomsservice ned. Alle hans tidligere kunder er dog meget velkomne til at kontakte Dam & Hovgaard, hvor Emil fremover vil være til rådighed. Han sørger samtidig for at afslutte alle igangværende opgaver, så ingen kunder oplever afbrydelser eller manglende opfølgning i overgangen.

Selvom Emil har været selvstændig i flere år, har han valgt at skifte fokus – ikke af økonomiske årsager, men for at opnå en bedre work-life balance. Fremover kan han koncentrere sig om det, han elsker, og samtidig være en del af et stærkt team, hvor ansvaret og erfaringerne deles med resten af holdet hos Dam & Hovgaard A/S.

Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Emil og glæder os over, at vores kunder nu kan drage nytte af hans brede erfaring og hans positive og løsningsorienterede tilgang. Hans engagement og evne til at finde smarte løsninger gør ham til et perfekt match for vores team og vores værdier.

Vi byder Emil hjerteligt velkommen og ser frem til mange gode projekter sammen!

Facebook
WhatsApp
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Senester nyheder
Landsdækkende Service på Dantherm

Den landsdækkende service på Dantherm A/S´ oliebaserede varmluftsovne er fra årsskiftet overtaget af Dam & Hovgaard A/S vvs og energiteknik.

KONTAKT OS
close slider

    KONTAKT OS

    Hvis du har brug for professionel rådgivning og et veludført VVS-arbejde, står vi hos Dam & Hovgaard klar til at hjælpe dig med opgaven.

     

    Du er altid velkommen til at ringe på telefon

    9687 5500